Morgensamling

Morgen-samling

Morgensamling

Morgensamling er en fast tradition på skolen.

På Præstø Privatskole har vi hver morgen - morgensamling.



Morgensamlingen er vigtig, fordi vi her får set hinanden og sagt godmorgen. Til morgensamling mødes alle børn og ansatte.



Vi starter med at synge en sang. Herefter er der indslag fra skolelederen, en lærer eller en klasse. Der synges fødselsdagssang for børn, der har fødselsdag på dagen (der synges for elever, der har haft fødselsdag i weekender og på feriedage, den førstkommende hverdag). Samlingen sluttes af med eventuelle beskeder.


Til morgensamlingen foregår der masser af læring for børnene – blandt andet at begå sig i et fællesskab, kunne fremføre noget for en hel forsamling og der vil ofte være indslag i form af nyheder ude fra verden eller noget historisk, fx en mærkedag.


Morgensamlingen er altså det daglige mødested, det er her, hvor alle har muligheden for at komme til orde. Ser vi på morgensamlingen som helhed, med alt hvad dette indebærer, så er det med til at udvikle og støtte op om følelsen af fællesskab på skolen, dette gennem sang og samvær.


Morgensamlingen tælles med i den samlede musikundervisning, da børnene her får kendskab til mange smukke og gode sange – danske som udenlandske.