Forældrekontakt

Forældre-kontakt

Forældrekontakt

Den daglige kontakt mellem skole og hjem.

Skolens intranet anvendes i den daglige kontakt mellem forældre og ansatte. Kontaktbogen er beregnet til kort information til og fra forældre om fx sygdom. Beskeder bruges til mere uddybende og personlige henvendelser. Forældre kan forvente en tilbagemelding inden for to hverdage. I akutte situationer sker kommunikation mellem forældre og ansatte via telefon.


Har forældre brug for kommunikation med skolen skal de først kontakte den lærer/pædagog det vedrører. Den ansatte forsøger selv at løse problemet, evt. med hjælp fra klasselæreren. Løses problemet ikke derved kan forælderen tage kontakt til lederen. Kun hvis dette ikke løser problemet kan der tages kontakt til bestyrelsen. Forældre skal udvise loyalitet ved at kommunikere direkte med de implicerede parter, og ikke gå bag (ryggen) om nogen.


Skriftlig dialog bør kun benyttes indledningsvist. Ved længere dialoger bør der være en mundtlig dialog, og eventuelt afholdes et møde.


Forældre forventes at tjekke Forældreintra dagligt, at have læst ugeplaner senest mandag morgen, og i øvrigt ajourføre sig løbende. Det forventes at forældre anvender et pænt sprog ved kommunikation på intranettet, at der ikke "peges fingre" af andre elever og forældre, og at man sætter sig i modtagerens sted før man sender beskeden således, at vi opnår en god og konstruktiv dialog.