Faglig vurdering

Faglig vurdering

Standpunkt- og årskarakterer.

Der gives karakterer på følgende klassetrin:


8. kl. får standpunktskarakterer i december og årskarakterer i juni.


9. kl. får standpunktskarakterer i december. Der gives årskarakter i slutningen af april inden de skriftlige afgangsprøver. Denne karakter er tilgængelig, når afgangsbeviset udleveres.


Bedømmelse af elevens standpunkt sker ud fra en faglig vurdering af, hvor den pågældende elev ligger rent præstationsmæssigt i forhold til afgangsprøven. Eleverne bliver bedømt efter 7-trinsskalaen.


Bedømmelse af elevens årskarakter sker på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det konkrete fag eller fagelement på elevens klassetrin. Eleverne bliver bedømt efter 7- trinsskalaen.


På 7., 8. og 9. klassetrin kan karakterer gives for enkelte afleveringsopgaver, uanset fag.


8. klasses elever skal erklæres uddannelsesparate på www.optagelse.dk pr. 1. december. Bliver eleven erklæret ikke-uddannelsesparat i forhold til afgivne uddannelsesønske, bliver eleven samt forældre indkaldt til et orienterende møde på skolen, hvor UU-vejleder og klasselærer også deltager. Uddannelsesparathedsvurderingen kan løbende revurderes gennem 8. og 9. klassetrin.


8. og 9. klasse afholder skriftlige terminsprøver én gang hvert skoleår. Terminsprøverne afvikles for at give eleven mulighed for at teste eget fagligt standpunkt, samt give erfaring i, hvordan tiden disponeres i en prøvesituation. Endvidere kan terminsprøverne give lærerne indblik i det faglige niveau med henblik på årskarakterens afgivelse.


Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver (FP9) afholdes i maj-juni hvert år.


Skolen underviser i følgende fag:

Dansk – Matematik - Engelsk - Tysk – Natur/teknologi - Fysik/kemi – Biologi – Geografi – Historie - Samfundsfag - Religion/kristendomskundskab – Idræt - Billedkunst - Musik - Håndværk – Madkunst – Svømning - Håndarbejde.