IT Guide
Købeguide til skolecomputer
Computeren er en forudsætning for at modtage undervisning.
Et arbejdsredskab
Fra 4. klasse skal alle elever have egen computer. En computer der kan medbringes i skoletiden. Computeren er en forudsætning for at modtage undervisning, så har man ikke strøm på, glemt sin maskine eller lignende er man uforberedt til undervisningen.
Eleven og hjemmet har selv ansvaret for at denne computer virker til hver timer. Dette indbefatter følgende: funktionsdygtig, opladet og hensigtsmæssig i forhold til det arbejde der skal laves.
Denne skrivelse skal ses som en guide til køb. Skolen har ingen præferencer i forhold til det ene eller det andet. Langt det meste materiale vi bruger i undervisningen er netbaseret, og derfor ikke afhængig af om man bruger det ene eller det andet.
Guiden er lavet med udgangspunkt i hvilke maskiner vi ser i klasselokalerne til dagligt.
Vores lærere er ikke IT-specialister og man derfor ikke regne med at der er IT support til tekniske spørgsmål eller hardware mæssige problemstillinger. Vi har en IT-vejleder på skolen der i langt de fleste tilfælde kan være behjælpelig (PP).
Hvad skal den bruges til?
Computeren skal bruges til skolearbejde, dette inkluderer skriveopgaver, matematikprogrammer, videoredigering (lavt niveau), optage lyd, gå på internettet, se videoklip o. lign.
Hvilken computer skal man vælge?
Der findes mange forskellige computertyper. Herunder følger en gennemgang af de forskellige maskiner, vi ser eleverne får med hjemmefra.
Der vil under de enkelte typer være en sammenfatning af fordele/ulemper.
Særlige ting at være opmærksom på
Husk at eleverne skal have computeren med i tasken hver dag. Derfor har vægt og størrelse en del at sige. Langt de fleste maskiner er i dag rimelige lette, men størrelsen på skærmen har også noget at sige. Det er en god idé lige at skabe sig et overblik over hvilke skærmstørrelser der passer bedst til eleven.
Programmer
Langt de fleste programmer, vi bruger i skolen, er netbaseret. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at tilkøbe microsoft officepakke (word, excel osv.). Det kan dog være en fordel at have installeret Chrome som browser. Enkelte gange oplever vi udfordringer med Safari og Edge. Chrome er gratis og kan hentes her.
Chromebook
Da vi benytter os af Googles- G-Suite (google docs, sheets, slides etc.), og lærerne selv bruger chromebooks, er dette absolut en mulighed. Nyere chromebooks har også mange smarte funktioner og trykfølsomme skærme deslige. Chromebooks har meget begrænset fysisk plads på maskinen, men alt ligger og tilgås i “skyen”. Chromebooks er gode til at skolemæssige arbejdsopgaver men ikke god i forhold til f.eks. spil og tunge videoopgaver.
PRIS: ca. 1500 - 4000 kr. De billige er ganske fine. Bilka har ofte et skab med demomodeller og restmodeller til en billig penge.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| Billig | Lukket system - skal bruges med Google konto |
| Nem og let at håndtere | |
| Tilgår Google drev |

PC (bærbar)
Oftest brugt og mest anvendte computer. PC er udstyret med Windows styresystem der er det mest brugte i hele verden. Det bliver lidt anderledes hvis man også gerne vil spille på den osv.
Pris: Varierer meget Elgiganten har ofte en PC til 3500 kr. De kan også fåes billigere og meget dyrere.
Meget forskel på hvilken PC man køber i forhold til kvalitet, batterilevetid osv.
Kan kræve ekstra vedligeholdelse (virus program osv.)
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| Kan være meget fordelagtig i pris | Holdbarheden kan variere meget |
| Er den meste anvendte form for laptop | Meget forskel på hvilken PC man køber i forhold til kvalitet, batterilevetid osv. |
| Kan kræve ekstra vedligeholdelse (virus program osv.) |
MAC (bærbar)
Vi ser også mange, specielt i udskolingen, der vælger en Macbook Pro/Air. Disse kan også sagtens anvendes til skolebrug. Man skal være klar over at hvis man køber en Apple computer betaler man også for mærket. En del elever køber en brugt MAC på “Den blå avis”. Her skal man lige være klar over hvad man laver og hvad man kigger efter da der ikke er nogen garanti ved at købe brugt. Fordelen ved Macbooks er at de holder, som regel, meget længe.
Pris: ca. 9.000 kr. - nogle gange kan man finde Macbook air til 8000-9000 kr. som er sidste eller forrige års model.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| Lang holdbarhed | Pris |
| Virker og kan ikke få virus (næsten) | Meget dyr at reparere |
| Meget lidt, hvis nogen, ekstra vedligeholdelse |















