Forventninger til forældre

En sort-hvid tegning af et blad på en hvid baggrund.

Til forældre

Hvad kan i forvente af os,
og hvad forventer vi af jer?

Præstø privatskole tilbyder proffessionelle medarbejdere, vi forventer, at de ansattes kompetencer, faglige og pædagogiske ansvar respekteres. Med andre ord, stol på, at lærerne ved hvad de gør.


Det er centralt, at alle på Præstø Privatskole er ansvarlige for fællesskabet. Vi forventer således, at forældrene tager ansvar for, at eleven overholder følgende 3 udsagn: at yde sit bedste: vare en god kammerat; være en god repræsentant for skolen.

Vi forventer at forældre...

  • Støtter eleven i at møde til tiden, veludhvilede og velforberedte

    Forældre opfordres til at støtte deres barn i at ankomme til skolen rettidigt, veludhvilet og godt forbedret, så de er klar til en dag med læring og aktiviteter. 


    Det er vigtigt at skabe gode morgenrutiner, der sikrer en positiv start på skoledagen. Husk skoledagen starter senest 8.10. morgensamling er i salen 8.15 

  • Tjekker Intra dagligt, læser ugeplaner, tjekker kalender og svarer på beskeder

    Vi forventer at forældre aktivt følger med på skolen intranet (intra), for at holde sig opdateret om skolens aktiviteter, ugeplaner og kalenderhændelser. 


    Det er også vigtigt at besvare beskeder og kommunikation fra skolen, for at sikre en effektiv dialog mellem skolen og hjemmet.

  • Deltager i planlagte aktivitetsdage, herunder en arbejdsdag årligt

    Det forventes, at forældre opfylder enten kravet om deltagelse i en af skolens årlige arbejdsdag eller aktivt deltager i forældrerådet. Disse involveringsmuligheder bidrager til skolens fællesskab og styrker samarbejdet mellem skole og hjem.

  • Overholder skolens kostpolitik

    Det er vigtigt, at eleverne overholder skolens kostpolitik. Dette indebærer at følge retningslinjerne for sunde kostvaner i skolens regi. Ved at gøre dette sikrer vi et sundt læringsmiljø og fremmer elevernes trivsel og sundhed 


    Læs mere om vores kostpolitik 

  • Udviser loyalitet over for skolen

    At udvise loyalitet over for skolen indebærer at have en positiv og respektfuld indstilling til skolens værdier, regler og mål. Det indebærer at støtte skolens aktiviteter og initiativer, deltage aktivt i skole-samfundet og bakke op om skolens beslutninger. 


    Loyalitet vises gennem en konstruktiv dialog med skolens personale og ledelse samt en vilje til at støtte op om at skabe et godt læringsmiljø for alle elever. Det indebærer også at undlade negativ omtale, der kunne skade skolens, herunder personalets, virke og omdømme. 


    Samlet set er loyalitet en vigtig faktor i at opbygge og opretholde et positivt skolemiljø, hvor alle elever og forældre føler sig velkomne og respekterede.

  • Respekterer forskellighed

    At respektere forskellighed på skolen indebærer at anerkende, acceptere og værdsætte mangfoldigheden blandt elever, forældre og personale. 


    Det indebærer at behandle alle med lige værdighed og respekt, uanset deres forskellige baggrunde og egenskaber. Vi forventer at forældrene bakker op om at, udvikle eleverne til at have en åben og inkluderende holdning overfor deres klassekammerater, hvor de kan lære af hinandens forskelligheder. 

  • Sørger for, at jeres barn møder i skole, tilstræber at holde ferie i skoleferierne

    For at sikre barnets og klassens optimale sociale, personlige og faglige udbytte og trivsel, forventes det at feriefridage holdes i henhold til Præstø Privatskoles feriekalender. I modsat tilfælde er det op til skolens ledelse at give fri. Her forventes det at børn/forældre holder sig opdateret via intra ift. skolearbejde.


    Se feriekalenderen