Majbørn

En god start på skolelivet

Forberedelse til børnenes kommende skoleliv

På Præstø Privatskole har vi valgt at prioritere overgangen fra børnehave til skole meget højt. “Majbørn” er overgangen mellem børnehave og skole med opstart 1. maj og frem til skolestart i august.


Majbørnsperioden skal ses som en forberedelsesperiode til børnenes kommende skoleliv, hvor vi på daglig basis arbejder med socialisering og at gøre børnene trygge ved alle de nye skolekammerater, voksne samt skolens fysiske rammer.


Dette gøres gennem forudsigelighed, lege, værksteder, nære relationer, samvær og dét at blive en del af et forpligtende fællesskab.

Dele af perioden vil have skolemæssig karakter fx morgensamling og at arbejde med udvalgt fagligt materiale.


Majbørnene er en del af SFO’ens normale hverdag fra kl. 13.15, hvor de vil indgå i SFO’ens dagligdag på lige fod med resten af indskolingen.

To unge drenge sidder ved et træbord og skriver på et stykke papir.

Inden 1. maj

  • Skolen inviterer til i alt to infomøder for forældre - i start november og i slut marts


  • I slut november afholder skolen samtaler med de børn og forældre, som er på listen over kommende 0. klasse. Her deltager skolelederen og børnehaveklasselederen


  • I marts får forældre udleveret et infobrev om 1. maj, dagligdagen i perioden samt skolens forældrefolder


  • Primærpædagogen i majbørnsperioden og børnehaveklasselederen er på besøg og holder overleveringsmøder med børnehaverne for at sikre den bedst mulige overgang for barnet


  • I slut april afholdes der én besøgsdag, hvor børn og forældre er på besøg i SFO’en

Særligt fokus

I majbørnsperioden har vi særligt fokus på:


  • Barnets evne til at behovsudsætte og til at fastholde fokus på en opgave


  • Barnets sprog, evne til at kommunikere med omgivelserne samt evnen til at kunne aflæse og forstå kropssprog (primærpædagogen i 0. klasse sprogvurderer alle børn i perioden)


  • At danne og opbygge et godt socialt sammenhold i gruppen


  • At skabe rammer, hvor børnene kan lære at fungere sammen som gruppe, lytte til hinanden og se hinandens forskelligheder


  • At skabe tryghed gennem en genkendelige hverdag med velkendte pædagoger


  • At hjælpe barnet til at udtrykke sine følelser og støtte dem i overgangen fra børnehavebarn til skoleelev


  • At hjælpe børnene til at indgå i og bidrage til det forpligtende fællesskab
To unge drenge sidder ved et træbord og skriver på et stykke papir.

Skoleparat-klar-start

I majbørnsperioden arbejder vi med at:


  • Hjælpe børnene til at danne nye relationer til både børn og voksne


  • Give børnene et godt kendskab til skolens regler og fysiske rammer og skabe tryghed heri


  • Gøre børnene selvhjulpne i samarbejde med forældrene


  • Udvikle børnenes sociale kompetencer gennem værksteder, frikvarterer, leg og andre aktiviteter


  • Vænne børnene til at være en del af SFO’ens hverdag og struktur samt skabe tryghed omkring denne


  • Styrke barnets resiliens og modstandsdygtighed ved at hjælpe barnet til at forstå og håndtere egne følelser samt indgå i nære relationer med andre


  • Styrke barnets evne til at kunne indgå i forskellige sociale og faglige læringsfællesskaber


  • Styrke barnets følelse af at være kompetent og klar til skolestart gennem særlig tilrettelæggelse af værksteder og lege


  • Udvikle barnets evne til at indgå i sociale sammenhænge og forstå, samt anerkende sociale spilleregler