Kostpolitik

Kostpolitik

Sunde og mætte elever fungerer bedre fysisk, psykisk og sociale.

Formålet med kostpolitikken

• at sikre at eleverne får en sund og næringsrig kost, som er med til at optimere den enkelte elevs energiniveau og koncentrationsevne gennem skoledagen.

• at fremme muligheden for at træffe sunde valg på baggrund af viden og indsigt på kost området.

• at medvirke til, at eleverne på længere sigt får sunde spisevaner.


Begrundelse

• Sunde og mætte elever fungerer bedre fysisk, psykisk og socialt.

• Slik, sukkerholdige snacks og drikke og tilsvarende usunde mad- og drikkevarer fremmer ikke koncentrationen, og vi opfordrer til, at det ikke medbringes på skolen.


Ansvar

• Det er forældrenes ansvar, at deres børn medbringer gode og ernæringsrigtige madpakker i skolen/SFO.

• Skolen/SFO medvirker til at udvikle elevernes forudsætninger for at tage vare på egen og andres sundhed ved jævnligt at have fokus på sund kost.

• Skolen tilbyder omdeling af skolemælk og mulighed for poste vand. 


Den daglige praksis


Morgen

Skolen forventer, at eleverne har spist et sundt og nærende morgenmåltid inden de kommer i skole.

• SFO tilbyder morgenmad mellem kl. 6.30 og kl. 8. Vi opfordrer til, at børn, som skal have morgenmad, møder senest kl. 7.30.

• Morgenmaden består af havregryn med mælk og rosiner, evt. også en grovbolle.

• Speciel morgenmad kun efter aftale ved allergi.


10-pausen

• Medbring en lille madpakke eller frugt/grønt. Maden skal kunne medbringes i skolegården.


Spisepausen

• Spisning af egne madpakker.

• Eleverne sidder samlet i klassen og spiser under rolige og afslappede forhold.


Eftermiddag i SFO/klub

• Vi opfordrer børnene til at spise resten af deres madpakke.

• Vi forsøger at holde sukkerindtaget på et minimum, der bages dog en kage ind i mellem.

• I Klubben er der knækbrød efter kl. 16.


Drikkevarer

• Der tilbydes køb af skolemælk gennem mejeriselskabet Arla.

• Drikkedunke er kun til vand.


Fødselsdage

• Klassens forældre aftaler, om der skal medbringes noget spiseligt på fødselsdage. Skolen opfordrer til, at der også her kan tænkes sundt.


Arrangementer

• Ved skolefester mm. tilbydes også sunde alternativer.